Titel En kraftig sovs med flødeost
Forfatter Ambjørn Happy
Hvad synes du? Skal dette blive til en færdig bog?

En kraftig sovs med flødeost

Forleden fejrede jeg fødselsdag. Nu har jeg brugt halvdelen af mit liv. Formodentlig har jeg den bedste halvdel til gode, men i hvert fald er det snart slut. En underlig fornemmelse i min brystkasse. Som om jeg har lyst til at græde uden at vide hvorfor.

Jeg elsker mad. Kogte kartofler jeg selv har skrællet, en kraftig sovs med flødeost og mørstegte kyllingestykker, et glas rødvin lagret på egefad. Hele min sjæl løfter sig frydefuldt, smagen spreder sig fra min mund og ned i benene, en kildrende fornemmelse af glæde. Når tallerkenen er næsten tom, føler jeg taknemmelighed, og jeg siger til mig selv, at sådan noget dejligt mad vil jeg lave igen en anden gang.

Mit livs tallerken er halvvejs tømt. Dampen fra kartoflerne, sovsens flygtige duftnuancer, kyllingens indre varme - det er forsvundet, nu er der kun lidt tørre kartofler og kold sovs tilbage. Jeg har lyst til at græde, men jeg ved ikke hvorfor.

Min unge datter skænkede mig et ur hun havde købt i Polen, det smukkeste jeg har set. Timernes navne interesserer mig ikke så meget, men jeg løfter armen og kigger på tallene, de slanke visere cirkler rundt på en stålblå sø af skønhed. Jeg kigger på uret mange gange i løbet af dagen, og jeg får lyst til at græde, uden at vide hvorfor.

Min ældre datter rejste sig ved bordet og fortalte om sig selv, det samme gjorde den unge og deres mor. 3 prægtige mennesker, de er smukkere end roserne, de røde roser med små dråber af fugt som samler den søde lugt op fra bladene og kaster dem ud i rummet, bare for at fejre livets skønhed.

Jeg har levet halvdelen af mit liv, det er tid til at give slip. Sige farvel og ønske mit afkom al glæde og lykke på deres vej. Snart vil de rejse til et andet land hvor der er sol og sommer, mægtige vinterstorme og plads til kærlighed. Mit hjerte er fyldt til bristepunktet, der er tårer i mine øjne. At sige farvel giver mig lyst til at græde.

Vand er kilden til vores liv. Det er blødt, men det vasker også bjergene ned til grunden, forvandler dem til små sten og skærver. Jeg kan føle mine tårers frugtbare arme spreder sig ud i hele min krop, jeg kan mærke de indre kinesiske mure mister fodfæstet og falder i grus.

Mine 3 rosers skønhed berørte mit hjerte så dybt, fik mig til at græde af lykke. Jeg er taknemmelig for at gud fyldte min tallerken. Det var et godt måltid, første halvdelen af mit liv.

Snart rejser de. Bort, til et andet land. Min familie, som jeg elsker.
"Tillykke med fødselsdagen", siger min børns mor.
Hun smiler, og jeg har lyst til at græde. Men pludselig åbner jorden sig under mine fødder, og jeg styrter ned i mørket.

Sun in Heart
Ambjørn Happy ©

© Ambjørn

Ambjørn

Lykkeland

Historier
og bøger.

Aina
Aisha
Amleth
Bognyt
Dirty
Bonustid
Empatisk
Flødeost
Færdigret
Frisprog
Hjernedød
Hjertevask
Horseland
Hurtigret
Håndlæsning
Kærestesorg
Kærtegn
Lykkesex
Pengeland
Regntid
Sexglad
Tantramassør
Tani
Taulov
Viking

  Vilkår for denne hjemmeside © Christophani Communication   The fast, free and friendly