Forlaget Bogland udgiver medrivende, underholdende og tankevækkende historier.

Bogland.dk Bognyt.dk Presse • Tirsdag 25. april, 2017 • Læseklub.dk

Gyldendal gi'r et godt tilbud til nyt forlag i Århus
"Vi køber Bogland for 5.000!"

Torsdag 20. april, 2017

Nyt Forlaget Bogland fik sine ISBN-numre for kun 14 dage siden. Men Gyldendal, den største og altdominerende forlagskoncern i Danmark, er hurtigt ude for at opkøbe det lille forlag fra Århus, der allerede nu bliver spået kæmpe succes med den kommende bogudgivelse Englen fra Ishøj.

I en email skriver koncernens digitale marketingchef, at han agter at overtage Bogland allerede indenfor få dage, hvis vi vil sælge Bogland til Gyldendal.
"Du kan få 5.000 kr. for Bogland!", skriver Thomas Broge-Starck i dagens mail fra Gyldendal.
"Men vi har jo slet ikke udgivet 'Englen fra Ishøj' endnu."
"Det er lige meget", svarer Thomas. "Vi foretrækker at opkøbe Bogland straks, fremfor at risikere at få en ny konkurrent på markedet efter sommerferien!"
"M-m-m-en 5.000 kr. for at give jer Bogland og lukke vores bogforlag. Det lyder ikke af meget?"
"Havde du regnet med mere?"

Ja, vi havde regnet med lidt mere.
Alene kaffemaskinen på redaktionen gav vi 2300 kr. for, og vi har 4 kasser øl i kosteskabet, og en trekvart palle kopipapir.
Det løber alt sammen op til en del mere end 5.000, tænker vi.

På den baggrund har Forlaget Bogland høfligt afvist Gyldendals opkøbs-forsøg. Vi er dermed muligvis det første forlag i Danmark, som har sagt nejtak til et godt tilbud fra Gyldendal. Måske derfor har vi telefonisk modtaget denne besked fra Gyldendal.
"Hvis ikke du sælger til os, så kører vi vores ny marketingplatform som bogland.gyldendal.dk".

Men vi siger stadigvæk nejtak, fordi vi har ikke drukket alle øllene, og vi vil hellere sove med fiskene, eller vågne op med et hestehoved i sengen; hvad der end foretrækkes i Gyldendal.
Til gengæld har vi sendt en venlig mail til Gyldendals direktion med et tilbud om at købe Gyldendal.dk for 5.000 kr.


Ny titel på vej: "Englen fra Ishøj"

fredag 14. april 2017

Fra bogens bagside

En ung kvinde flygter omkring midnat fra psyk, kun iført nattøj. Josefine er på hævntogt for at dræbe fem gerningsmænd, der har mishandlet og krænket hende. Først tager hun sin demente bedstefar ud fra plejehjemmet og kører ham i havnen, fastspændt til en kørestol. Dernæst er hendes plan at dræbe Johannes, som er søn af Danmarks statsminister, plus hans tre venner. Men PET har fået færten af hendes plan, og pludselig er Josefine stemplet som formodet terrorist. Hun bliver jaget vildt, men er fast besluttet på at gennemføre hævntogtet.


Medrivende, underholdende og tankevækkende bøger

fredag 7. april 2017

De kommende romaner og digtsamlinger trykker jeg hos landets dygtigste bogfolk, og får dem delt rundt til boghandlerne i Danmark. Derfor har jeg i dag fået fat i nogle ISBN-numre til at sætte bag på de kommende bøger fra Forlaget Bogland.

Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladTaniTantramassørTantratipsTaulovViking


© 2017 Bogland // Kontakt: Ambjørn Happy // + 45 26 13 41 11 // ForlagetBogland@Gmail.com