Forlaget Bogland • Tirsdag 12. december, 2017 • Kontakt
Medrivende, underholdende og tankevækkende historier. Bøger til trykpris. Lydbøger og e-bøger er gratis.

Ambjørn Happy

Næste gang køber jeg en færdigret

Den anden dag havde jeg nær brændt huset af. Jeg havde købt nogle oksekødsstrimler, hvidkål og økologiske porer. Kødet svitzede jeg, skar kålen i stykker, hældte vand ned i gryden, lidt krydderier - og skruede op på fuldt blus. Så tog jeg jakken på og forlod min lejlighed i en fart.

Det er jo sådan noget der sker, når man har hovedet fyldt med stress og jag. Jeg havde jo faktisk tænkt at slukke for komfuret, inden jeg smækkede døren. Men ak nej. Mine tanker var allerede i en helt anden verden, inden jeg løb ned ad trapperne.

Et par timer senere huskede jeg så, hvad jeg havde glemt. Forvirret løb jeg hele vejen hjem, op ad trapperne - sikke en stank. Inde i lejligheden var luften tyk af gullig røg, gryden var på nippet til at smelte.

Så er det man falder på knæ og takker gud for at man havde så travlt i sit liv, at man aldrig nåede at købe en brandalarm. For hvis jeg havde købt den, så havde naboerne jo nok tilkaldt brandvæsenet. Og med så megen røg i lejligheden og ud af brevsprækken, så havde de slået døren ind. Forsikringer har jeg ingen af, så det var nok blevet en dyr fornøjelse.

Ved at være glemsom har jeg pludselig husket, at hvis jeg løber hurtigere end min skygge, så glemmer jeg nok at komme til min egen begravelse, og når jeg så kommer hjem, så bor der i min lejlighed en anden person, som påstår jeg er død. Sikke noget rod. Nogle gange synes jeg også det svært at huske, hvor jeg bor. Eller jeg falder i staver, når jeg skal jeg sige mit navn, for hvad er det nu jeg hedder?

Ved at have glemt mig selv er jeg pludselig kommet i tanker om, hvad jeg i mit liv aldrig må glemme: Min skygge.
Det er skidt når vi løber fra os selv. Næste gang vil jeg bare huske, at købe en færdigret.

Presse



Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyDugfriskEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladtalelystTaniTantramassørTantratipsTaulovViking


PresseFøljetonSkrivegrupper i Århus



Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyDugfriskEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladtalelystTaniTantramassørTantratipsTaulovViking

Foredrag og undervisning i skrivekunst med Ambjørn Happy