Medrivende, underholdende og tankevækkende historier.

Forlaget Bogland • Lørdag 21. oktober, 2017 • LæseklubKontakt

Titel Frisprog - Lige midt mellem 2 hjerteslag
Forfatter Ambjørn Happy
Hvad synes du? Skal dette blive til en færdig bog?

Ambjørn Happy

Lige midt mellem 2 hjerteslag

Der var en gammel pengemand, som havde arbejdet hårdt i livet og opnået rigdom. Han gik i silkekimono med stiv krave og en rund sort hat på hovedet. Der var sirligt vævede grønne drager og farvesprudlende påfugle i hans lilla klæder. Han omgav sig med gode tjenere, og boede i et stenhus højt over floddalen. Hans livsførelse var ren, hans tale var fri.

En dag, da han sindigt blev fragtet afsted i sin oksekærre ned til byen som lå ved flodens udmunding mod havet, lød der høje råb fra markerne der omgav vejen. Finansmandens bueskytter standser op og spreder benene - de holder armbrøsten i et fast greb foran sig. Ud fra majsene tumler en fattig pjaltebonde, råbende og skrigende, skarpt forfulgt af to opsynsmænd. Bonden er lige ved at løbe ind i oksen, men bueskytterne vælter ham omkuld i støvet og stiller sig skrævende over ham.

De to opsynsmænd takker for bueskytternes hjælp. Bonden er flygtet fra sin gældspost, som han afdrager gennem slavearbejde hos storbonden.

"Vent!"
Pengemanden rejser sig op i kærren og vifter krævende med sin højre hånd.
"Kom nærmere, og tag pjaltebonden med herhen. Jeg vil tale med ham!"

Tøvende nærmer mændene sig med den undvegne gældsslave mellem sig. De holder hans arme vredet om på ryggen i et hårdt greb.
"Slip ham!"
Mændene kigger spørgende på hinanden.
"Vi er bange for at han løber fra os", siger den mest modige af dem.
"Måske løber han fra jer, som kræver jeres gæld, men han løber ikke fra mig, fordi mig skylder han intet!"
De slipper bonden.
"Sæt dig herop ved siden af mig", siger den gamle og rækker en hånd ned til ham. Lidt famlende tager han hånden og sætter sig op ved siden af pengemanden.
"Fortæl mig så, hvad jeg gøre for dig? Tal blot frit fra leveren."
Den gamle giver tegn til oksedriveren og kærren sætter sig i bevægelse ned mod byen.
"Jeg har løbet længe. Det er rart at blive kørt et stykke af vejen", svarede gældsslaven.

"Hvor stor er din gæld", spurgte pengemanden nysgerrigt efter en længere tavshed. Han overvejede, at hvis der var tale om et mindre beløb, kunne han tage gælden af mandens skuldre som en god gerning. Når vi har penge nok, er der kun gode gerninger tilbage at erobre.
Pjaltebonden gav en blid latter fra sig. Hans ansigt lyste op.
"Jeg skylder storbonden mit liv. Den aftale lavede jeg med ham, da han lånte mig penge til medicin til min kone. Hvis medicinen gjorde hende rask, ville jeg arbejde hver dag for ham resten af mine dage".
"Så du har din kone!"
"Nej, det er 20 år siden hun døde. Kun gælden har jeg tilbage. Ja".

Den gamle mand gav nu anvisning til sine folk om at finde vejen til storbonden, for at give ham et besøg. Da de ankom, krøb storbonden fordi den gamle mand var respekteret og vellidt i hele floddalen. Der blev fundet mad og drikke frem, og musikerne spillede i haven hvor selskabet hvilede på behagelige silkepuder. Pjaltebonden havde fået plads ved siden af den gamle pengemand, og bueskytterne tog hjelmene af og brugte begge hænder for at fylde sig med de gode sager.

"Jeg er kommet for at diskutere denne mands gæld til dig", sagde pengemanden da de havde spist og drukket i et stykke tid.
Storbonden bøjede nakken og lyttede.
"Jeg vil tilbyde dig at overtage denne mands gæld og derved bringe den ud af verden! Hvor meget drejer det sig om!"
Storbonden rystede på hovedet, han forsøgte at smile venligt og slog afværgende ud med armene.
"Det er småpenge, tal ikke om det. Denne mands gæld er af så lille en størrelse, at jeg straks skal give min skriver besked på at gælden er slettet. Her og nu! Han er gældfri!"
Pengemanden strakte hånden frem til storbonden og takkede ham. Skriveren blev tilkaldt og slettede gælden fra bogen.

Da de havde spist færdigt, spurgte den gamle med et listigt smil:
"Bare af nysgerrighed, hvor mange penge drejede det sig om, som den mand skyldte dig?"
Storbonden nævnede et beløb, som modsvarede en daglejers løn for en uges arbejde.
"Og for det beløb har han arbejdet for dig i mere end 20 år?"
Storbonden rynkede panden. Bekymret.
"Gæld er gæld. Det var ikke min skyld at hans kone blev syg. Han kunne have spurgt en anden efter penge til medicinen!"

"Måske var du det eneste menneske han havde tillid til ville hjælpe ham?"
Storbonden tav og kiggede ned i jorden.
"Han gjorde ret i at have tillid til mig. Selvfølgelig vil jeg hjælpe en mand, hvis kone bliver alvorligt syg".
"Misbrugte du hans tillid?"
Storbonden kiggede skamfuldt til en side.
"Jeg reddede dog hans kones liv!"
"Misbrugte du hans tillid?"
"Jeg lod ham arbejde i lang tid, det indrømmer jeg".

Den gamle rejste sig.
"Du har frigjort en mand fra sin gæld. Se nu om du kan genvinde hans tillid".
Bueskytterne rejste sig. De spændte armbrøsterne og tog hjelmene på hovedet.
"Det vil muligvis tage dig noget længere tid end 20 år", beklagede den gamle mand.
Storbonden nikkede andægtigt og bestemt indstillet på at rette op på den brudte tillid.
"Muligvis vil det endog tage dig længere tid, end den tid du har tilbage af dit liv", tilføjede den gamle mørkt.
"Jeg skal arbejde på det hver dag resten af mit liv", sagde storbonden angerfuldt.

Den gamle pengemand gav tegnet til sine bueskytter. Gælden blev løftet af storbondens skuldre, lige midt imellem to hjerteslag.

Presse



Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyDugfriskEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladtalelystTaniTantramassørTantratipsTaulovViking


© 2017 Bogland