Medrivende, underholdende og tankevækkende historier.

Bogland • Lørdag 19. august, 2017 • LæseklubKontakt

Titel Kærlighed er en hurtigret
Forfatter Ambjørn Happy
Hvad synes du? Skal dette blive til en færdig bog?

Ambjørn Happy

Kærlighed er en hurtigret

Jeg elsker at lave mad. Netto har nogle dejlige kyllingefileter, 2 store stykker brystkød til en tyver. Dem skærer jeg i tern og svitzer i en gryde med smør og karry. Efter et par minutter hælder jeg en kvart piskefløde i og lader det småsimre et kvarters tid med lidt salt mens risene koger færdigt. Det er en hurtig ret, og det smager godt.

Sådan døde kyllingen for min skyld og mætter min sult. Om en tid har min krop optaget kyllingens næringsstoffer. Måske noget af dyret ender som molekyler ude i den ene hånds muskler, eller det bliver til fedtmolekyler som sammenbinder neuroner i min hjerne. Kyllingen bliver i mig forvandlet til handling og tanker. Og det havde kylingen nok aldrig regnet med da den pippende gik rundt i en stor hal på Sjælland sammen med 8.000 artsfæller, sådan at blive en del af Ambjørn.

Nu tænker du selvfølgelig på alle de dyr, grøntsager og fisk du selv har spist. Du føler efter dit højre øres kanter og tænker på om dér mon ligger molekyler fra en saftig bøf? Din pande bugter sig så fint som en glitrende laks i en klar bæk. Dine fødder kommer måske fra kyllingevinger, og det er derfor du føler dig så let til bens.

Dyret og grøntsagen forvandles i os til handlinger og tanker, og sådan går det. Du synes det er synd for dyret? Er det uretfærdigt? Nej, det er naturligt. Din egen krop bliver med lidt held forvandlet til regnormenes parringsdans. Deres unge forsvinder i gabet på en solsort. Som ædes af en ræv. Som skydes af en jæger og smides på møddingen. Som fordøjes af mider. Som landmanden får på sine støvler når han går ind i stalden. Som rører ved kraftpillerne til køerne. Som fordøjer miderne og forvandler dem til mælk. Som dine børn drikker.

Det er kun naturligt at vi dør for hinanden, og at vi i hinanden forvandles til handlinger og tanker. Kun fordi vi ikke længere spiser hinanden, må vi brødføde familie og venner på en anden måde. Vi giver ikke en arm eller et ben til hinanden. Vi giver ordet videre. Eller vi giver et knus til vores næste. Eller en opmuntrende bemærkning. Eller et trøstende strejf på kinden for at tørre en tåre bort. Eller et godt greb om livet når vi danser med hinanden. Eller et kys.

Kyllingens forvandling fra kød til kærlighed i dine arme, det er ingen hurtigret. Det kan nogle gange tage 10 år, eller et liv.

Alligevel vil jeg påstå, at selve kærligheden er netop en hurtigret.
Det begyndte hos bageren i morges...

Presse



Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyDugfriskEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladtalelystTaniTantramassørTantratipsTaulovViking


© 2017 Bogland