Medrivende, underholdende og tankevækkende historier.

Forlaget Bogland • Lørdag 21. oktober, 2017 • LæseklubKontakt

Titel Kærestesorg og strikketrøjer
Forfatter Ambjørn Happy
Hvad synes du? Skal dette blive til en færdig bog?

Ambjørn Happy

Kærestesorg og strikketrøjer

Forleden dag gik vi fra hinanden. Du ved hvordan det er. Mit livs trøje blev klippet midt over, og så stod vi der med en halv trøje hver. Sagde farvel med en lille snert af vemod. Gik hver sin vej.

Livets trøje er den vi væver gennem hverdagens ubetydelige gøremål. Den består af stærke tråde fyldt med kærlighed, men også af et uendeligt antal små masker gjort af vaner, rutiner, tryghed. Kærligheden er garnet, hvorimod de små vaner danner trøjens strikkemønster.

Der er forskelle på skilsmisser. Dels hvad vi bliver skilt fra: Vores partner, arbejde, bopæl - eller en skilsmisse fra barndommens gader. Og dels måden. Du ved man kan skilles hårdt og brutalt, skrigende og råbende, så trøjen ikke klippes men slides over, ødelægges. Efter sådan en skilsmisse står vi med laser og trevler i hånden.
Min skilsmisse var lykkelig. Med den fineste saks klippede vi trøjen midt over, sådan at skaden blev mindst mulig.

Mange er vi, som har fortsat rejsen gennem livet iført kun en halv trøje. Og mange er vi, som har mødt andre iført halve trøjer. Det er sjældent de halve trøjer passer sammen. Farverne og mønstrene er forskellige.

Derfor kommer der en stille tid efter enhver skilsmisse. Da sætter vi os ned og trevler forsigtigt den halve trøje op. Dette bør gøres stille og roligt. Efter en tid er den halve trøje forsvundet, og garnet er vundet op i fine garnnøgler.

Halve trøjer passer sjældent sammen. Men med gode garnnøgler kan man glad gå ud i verden og findre andre, som også er i besiddelse af opvundne garnnøgler. Garnet er kærligheden. Med den kan man strikke sig en ny livsskjorte sammen, danne mønstre ud af helt nye vaner.

Smid vanerne væk, hold fast i kærlighedens tråd, det er det jeg vil gøre.
Og imens lytter jeg til den herlige musik, som venlige mennesker skænkede mig i afskedgave.
Det er dejligt med musik til arbejdet, når man trevler sin trøje op. Tak.

Presse



Historier og bøger på Bogland. Nogle er udgivet, andre er historier på vej til at blive skrevet færdig.
AinaAishaAmlethBlotterBonustidDirtyDugfriskEmpatiskFlødeostFærdigretFrisprogHjernedødHorselandHurtigretHåndlæsningIshøjKærestesorgKærtegnLykkesexPengelandRegntidSexgladtalelystTaniTantramassørTantratipsTaulovViking


© 2017 Bogland